Sådan anmelder du en online hadforbrydelse
Er du blevet udsat for en hadforbrydelse?
Vi vil gerne hjælpe dig med at komme i mål med din anmeldelse. Vi ved, hvor uoverskueligt og overvældende det kan være. Men det er vigtigt at anmelde. Det gør nemlig mørketallet mindre og presset på at stoppe hadet større.
Du skal anmelde online hadforbrydelser hurtigst muligt. Hvis gerningspersonen når at slette eller fjerne hadforbrydelsen, er det sværere for politiet at komme videre med sagen.
Hvis du er blevet udsat for en hadforbrydelse online, skal du samle alt det bevismateriale, du kan. Du skal tage screenshots/skærmoptagelser af kommentarer, opslag, billeder m.m., som kan bruges som bevismateriale i politiets efterforskning og muligvis en senere retssag.
Derudover bør du også tage screenshots af gerningspersonens identitet (det vil sige vedkommendes profil, kontaktoplysninger eller lignende). Derudover skal du samle links til opslaget, hvor hadforbrydelsen er sket og til gerningspersonens profil.
Det skal du bruge:
- Dit CPR-nummer, navn, adresse og telefonnummer
- Hvilket medie, det er sket på (Facebook, Instagram etc.)
- Hvad der er blevet skrevet (husk screenshots/skærmvideo af kommentarsporet)
- Hvorfor du mener, der er tale om en hadforbrydelse.
- Link til opslaget, hvor hadforbrydelsen er sket.
- Link til gerningspersonens profil.
Desuden er det vigtigt, du fortæller polititet, at du gerne vil anmelde en hadforbrydelse, fordi der desværre er eksempler på, at politiet har ikke har kategoriseret anmeldelser af hadforbrydelser som hadforbrydelser.
Start din anmeldelse med “Jeg vil gerne anmelde en hadforbrydelse.