Anmeld hadet nu

Sammen anmelder vi hadet. Sammen stopper vi hadet.

Har du været udsat for en hadforbrydelse?

Hvis vi skal stoppe hadet, skal vi anmelde det

Derfor dedikerer vi hele 2023 til én klokkeklar mission: at alle hadforbrydelser mod queer personer i Danmark politianmeldes.

Der er nemlig kæmpe mørketal på området. Flere tusinde queer personer i Danmark udsættes årligt for hadefulde ytringer, trusler, hærværk, æreskrænkelser og vold. Alligevel er det kun under 6 %, der får det anmeldt og registreret forbrydelserne hos politiet. Når du anmelder, er du med til at vise hadets omfang. Det gør det nemmere at kræve politisk forandring og arbejde for at forebygge og stoppe hadet.

Derfor har vi lavet denne hjemmeside. Det er din guide til at kende dine rettigheder. Det er vores løfte om, at vi skal hjælpe hinanden og ikke finde os i nogen former for forbrydelser motiveret af had mod queer personer.

Brug vores hjemmeside til at anmelde. Til at få rådgivning. Til at være med som frivillig i arbejde for at kunne Lev og Lad Leve. Det er tid til at stoppe hadet. Det er tid til at stå sammen og ikke længere finde os i noget. Når du anmelder hadet, er vi sammen om at stoppe det.

“Jeg vil gerne insistere på at bære, hvad end jeg har lyst til – uden at være bange for hadforbrydelser”

Tak, fordi du har anmeldt!

Hvor er det fedt, at du er med til at gøre en forskel og få mørketallet mindre og mindre for hver anmeldelse.

This will close in 0 seconds

Generer en anmeldelse

Vi vil gerne hjælpe dig med at sørge for, at du får alle de vigtige informationer med i din anmeldelse, og vi har her gjort det nemt for dig. Udfyld og besvar de kommende spørgsmål, og du vil til sidst få genereret en tekst med din anmeldelse i, som du kan sende til politiet på mail. Vi gemmer ikke dine besvarelser eller oplysninger nogen steder.


This will close in 0 seconds